Opflaskning af unger
D. 21/7 2013 fik jeg mit første kuld hvor der var behov for at træde ind. Hunnen fik hele 7 unger, hvoraf den ene var død ved fødslen og de resterende 6 var utroligt små. Deres vægt lå mellem 43-61 gram. De havde dog deres mor på sidelinjen og hun producerede mælk, men da de var så mange blev de to mindste holdt fra mors mælk, af de lidt større søskende, så det var nødvendigt for mig at springe dem til undsætning hvis jeg ville have dem til at overleve. I denne artikel vil i kunne læse lidt omkring min kamp for de små, og hvordan jeg helt præcist opflaskede dem. Jeg håber dette kan være en hjælp for andre nye opdrættere som kommer i en lign. situation hvor det er nødvendigt at de enten hjælper til eller selv står for opflaskningen 100% (eks. hvis de mister morgris eller hun ikke producere mælk).
Får man et stort kuld (4+) så er det en god ide at holde et vågent øje med vægten. Hvis ungerne har en fødselsvægt på under 70 gram, ville jeg spæde til med det samme. Vejer de over 70 gram stykket kan man godt lige give dem et par dage til at give morgris en chance for at fodre dem det de har behov for. Da mine unger alle vejede under 70 gram, og nogle af dem endda var helt nede omkring de 40 gram, så jeg det som eneste mulighed at spæde til hvis jeg ønskede at give dem en fair chance for at overleve.
Jeg startede ud med at veje dem alle og skrev deres vægt ned i en lille bog samt hvad klokken var da de var blevet vejet. Hvis man skal kunne regne med vægten er det vigtigt at man vejer dem nogenlunde samme tid hver dag, da vægten kan svinge en del hen over dagen. Da jeg havde skrevet vægten ned, tog jeg direkte til dyrlægen og fik fat i noget KMR modermælkserstatning i pulverform (man kan også få det i flydende form, men det holder bare ikke så længe). Man kører bare til dyrlægen og beder om det, du skal ikke tage de små med, det vil være alt for stressende for dem. Husk også at få nogle engangssprøjter med (dem i plastik med hul i, i stedet for en nål).
Da jeg kom hjem fra dyrlægen med modermælkserstatningen varmede jeg noget vand i en el-kedel. Hældte vandet i en kop og lod det stå til det var kølet lidt af (vandet skal være omkring de 40 grader). Der følger en lille rød måleske med i bøtten med modermælkserstatning. Når først du har blandet det op kan det maks holde sig 24 timer i køleskabet, så lad være med at lave mere end du mener du kan nå at bruge i løbet af en dag. Da vandet var kølet af blandede jeg pulveret op - 1 del pulver til 2 dele vand. Der må ikke være klumper i, og da det er protein vi har med at gøre så kan det godt være lidt besværligt at slippe helt af med klumperne, men jeg gjorde det at jeg fandt en lille skål, og så brugte jeg en el-pisker indtil der ikke længere var nogen klumper i (ca. 5 min.). Da jeg havde fået det rørt ud, tog jeg det fra jeg skulle bruge til en enkelt fodring (tog cirka 15 mL hellere tage lidt ekstra, så man er sikker på man ikke lige pludselige sidder og er ved at give mad og så er der ikke mere tilbage).
Jeg hældte det over i et lille glas og satte glasset i et vandbad med noget lunkent vand, til at holde mælken kropstemperatur og satte resten i køleskabet. Herefter tog jeg ungerne op en efter en og vejede dem - førte deres vægt i protokollen sammen med klokkeslæt - og lagde et tæppe hen over mig så de kunne sidde blødt. Første gang skulle jeg lige tvinge dem lidt til at tage imod sprøjten indtil de fandt ud af hvad det gik ud på, men da først de fandt ud af at de fik mælk, var det de efterfølgende gange intet problem - snarere tværtimod, for de kan godt nok gøre opmærksomme på sig selv når de er sultne. Når ungerne trak hovedet til sig stoppede jeg med at fodre dem og satte dem ned til deres mor indtil de skulle fodres igen. Jeg fodrede de helt små en gang hver 2. time, men de store fik kun hver anden gang, for man skal også passe lidt på med ikke at overdrive da moderens mælkeproduktion er meget afhængig af at ungerne også dier. Men har man unger som ikke har en mor, så ville jeg me at man om muligt bør give dem hver 2-3 time. Man behøver dog ikke stå op hen over natten for at fodre. Man giver bare som det sidste inden man går i seng, og så giver man igen som det første når man står op. Så skal de nok klarer sig.
Jeg skrev egentlig denne artikel fordi jeg selv følte mig meget i syv sind, og var meget nervøs for at gøre noget forkert da jeg pludselig stod i en situation jeg ikke havde prøvet før, og jeg derfor tænkte at det kunne være rart for andre der p.t stå i samme situation at kunne finde lidt hjælp til hvad de skal gøre. Hvis nogen kan få glæde af denne artikel er mit job gjort. HUSK at holde øje med vægten ved ungerne en gang om dagen og før det ned i en lille bog eller på et stykke papir, så i løbende kan sikre jer at ungerne tager på og dermed kan få et billede af om de får nok mælk eller de skal have mere. Held og lykke med de små.
Får man et stort kuld (4+) så er det en god ide at holde et vågent øje med vægten. Hvis ungerne har en fødselsvægt på under 70 gram, ville jeg spæde til med det samme. Vejer de over 70 gram stykket kan man godt lige give dem et par dage til at give morgris en chance for at fodre dem det de har behov for. Da mine unger alle vejede under 70 gram, og nogle af dem endda var helt nede omkring de 40 gram, så jeg det som eneste mulighed at spæde til hvis jeg ønskede at give dem en fair chance for at overleve.
Jeg startede ud med at veje dem alle og skrev deres vægt ned i en lille bog samt hvad klokken var da de var blevet vejet. Hvis man skal kunne regne med vægten er det vigtigt at man vejer dem nogenlunde samme tid hver dag, da vægten kan svinge en del hen over dagen. Da jeg havde skrevet vægten ned, tog jeg direkte til dyrlægen og fik fat i noget KMR modermælkserstatning i pulverform (man kan også få det i flydende form, men det holder bare ikke så længe). Man kører bare til dyrlægen og beder om det, du skal ikke tage de små med, det vil være alt for stressende for dem. Husk også at få nogle engangssprøjter med (dem i plastik med hul i, i stedet for en nål).
Da jeg kom hjem fra dyrlægen med modermælkserstatningen varmede jeg noget vand i en el-kedel. Hældte vandet i en kop og lod det stå til det var kølet lidt af (vandet skal være omkring de 40 grader). Der følger en lille rød måleske med i bøtten med modermælkserstatning. Når først du har blandet det op kan det maks holde sig 24 timer i køleskabet, så lad være med at lave mere end du mener du kan nå at bruge i løbet af en dag. Da vandet var kølet af blandede jeg pulveret op - 1 del pulver til 2 dele vand. Der må ikke være klumper i, og da det er protein vi har med at gøre så kan det godt være lidt besværligt at slippe helt af med klumperne, men jeg gjorde det at jeg fandt en lille skål, og så brugte jeg en el-pisker indtil der ikke længere var nogen klumper i (ca. 5 min.). Da jeg havde fået det rørt ud, tog jeg det fra jeg skulle bruge til en enkelt fodring (tog cirka 15 mL hellere tage lidt ekstra, så man er sikker på man ikke lige pludselige sidder og er ved at give mad og så er der ikke mere tilbage).
Jeg hældte det over i et lille glas og satte glasset i et vandbad med noget lunkent vand, til at holde mælken kropstemperatur og satte resten i køleskabet. Herefter tog jeg ungerne op en efter en og vejede dem - førte deres vægt i protokollen sammen med klokkeslæt - og lagde et tæppe hen over mig så de kunne sidde blødt. Første gang skulle jeg lige tvinge dem lidt til at tage imod sprøjten indtil de fandt ud af hvad det gik ud på, men da først de fandt ud af at de fik mælk, var det de efterfølgende gange intet problem - snarere tværtimod, for de kan godt nok gøre opmærksomme på sig selv når de er sultne. Når ungerne trak hovedet til sig stoppede jeg med at fodre dem og satte dem ned til deres mor indtil de skulle fodres igen. Jeg fodrede de helt små en gang hver 2. time, men de store fik kun hver anden gang, for man skal også passe lidt på med ikke at overdrive da moderens mælkeproduktion er meget afhængig af at ungerne også dier. Men har man unger som ikke har en mor, så ville jeg me at man om muligt bør give dem hver 2-3 time. Man behøver dog ikke stå op hen over natten for at fodre. Man giver bare som det sidste inden man går i seng, og så giver man igen som det første når man står op. Så skal de nok klarer sig.
Jeg skrev egentlig denne artikel fordi jeg selv følte mig meget i syv sind, og var meget nervøs for at gøre noget forkert da jeg pludselig stod i en situation jeg ikke havde prøvet før, og jeg derfor tænkte at det kunne være rart for andre der p.t stå i samme situation at kunne finde lidt hjælp til hvad de skal gøre. Hvis nogen kan få glæde af denne artikel er mit job gjort. HUSK at holde øje med vægten ved ungerne en gang om dagen og før det ned i en lille bog eller på et stykke papir, så i løbende kan sikre jer at ungerne tager på og dermed kan få et billede af om de får nok mælk eller de skal have mere. Held og lykke med de små.